Hvordan taler man med børn om døden? Sådan støtter du dit barn på 2–6 år, når et familiemedlem eller kæledyr dør
Når en bedsteforælder dør, eller når den hund eller kat, der har været en del af familien i mange år, ikke er her mere, er man selv ked af det. Og samtidig skal man finde ud af, hvad man siger til sit barn. Mange forældre er i tvivl: Er mit barn ikke for lille til at forstå det? Bliver det bange?

Børn på 2–6 år forstår ikke helt, hvad døden er, men de kan godt mærke, at stemningen derhjemme har ændret sig. Det giver som regel mere tryghed at fortælle sandheden på en måde, barnet kan forstå, og så være der, mens det langsomt forstår det, end at holde det skjult. Her er nogle nænsomme råd til familier, der står midt i det lige nu.
Hvordan forstår børn døden?
- De forstår endnu ikke, at den døde ikke kommer tilbage: Små børn tror måske, at det at dø er ligesom at tage på tur, og at man kommer hjem igen om et par dage. Derfor spørger de igen og igen: "Hvornår kommer morfar hjem?"
- De stiller det samme spørgsmål mange gange: Det er ikke, fordi de ikke har forstået det. De spørger igen for at være sikre, og sådan forstår de det lidt efter lidt.
- De kan tro, at det er deres egen skyld: Børn tænker nogle gange: "Er det, fordi jeg ikke var sød?" De har brug for, at en voksen tydeligt siger, at det er det ikke.
- De sørger på en anden måde end voksne: Et barn kan græde det ene øjeblik og løbe ud for at lege det næste. Det er helt almindeligt og betyder ikke, at barnet er ligeglad.
- De kan blive bekymrede for resten af familien: Nogle børn begynder at spørge: "Skal far også dø?" eller "Hvem skal så passe på mig?"
Hvordan kan du støtte dit barn? 6 ting, du kan gøre
1. Brug enkle og sande ord
Du kan for eksempel sige: "Mormor var meget alvorligt syg, og hendes krop er holdt op med at virke. Hun trækker ikke vejret mere, og hun har ikke ondt mere. Vi kan ikke se hende igen." Korte, tydelige sætninger er nok. Forklar årsagen med én sætning, fx "hun var meget alvorligt syg". Så er der mindre risiko for, at barnet tror, det er dets skyld. Hold om dit barn, mens du fortæller det, eller lad det sidde tæt ved dig.
2. Undgå at sige "hun sover" eller "han er rejst langt væk"
Den slags omskrivninger er ment for at gøre det lettere for barnet, men de kan gøre barnet bange for at sove eller få det til at blive ved med at vente på, at den døde kommer tilbage. Hvis I i familien har en religiøs tro eller en bestemt måde at forklare det på, kan I fortælle det sammen med fakta: at kroppen ikke bevæger sig mere, og at personen ikke kommer tilbage.
3. Svar ærligt, når dit barn spørger – det er okay ikke at vide det
Børn kan stille meget direkte spørgsmål, som "Fryser man, når man er død?" Svar roligt. Hvis der er spørgsmål, du ikke selv kan svare på, er det helt i orden at sige: "Det ved jeg faktisk heller ikke. Skal vi tænke over det sammen?" Svar tålmodigt, lige så mange gange som barnet spørger.
4. Fortæl dit barn: Det er ikke din skyld, og der bliver passet godt på dig
Sig tydeligt til dit barn, at familiemedlemmet eller kæledyret ikke døde på grund af noget, barnet har gjort. Hvis barnet er bekymret for resten af familien, kan du sige: "Mor og far passer godt på os selv, og vi passer også godt på dig." Det giver tryghed.
5. Voksne må gerne være kede af det – og barnet må også
Det er helt okay at græde, når dit barn ser det. Du kan sige: "Mor savner mormor rigtig meget, så jeg er lidt ked af det." Hvis det bliver alt for overvældende, kan du bede en anden voksen om at være sammen med barnet et øjeblik. Sådan lærer barnet, at det er normalt at være ked af det, og at man godt må sige det højt. Hvis barnet ikke har lyst til at snakke, kan det også udtrykke sig ved at tegne eller lege med bamser og dukker.
6. Hold fast i hverdagen – og find en måde at mindes på sammen
Måltider, børnehave og godnathistorie: Prøv så vidt muligt at holde den vante rytme. Den genkendelige hverdag får barnet til at føle, at verden stadig er tryg. I kan også gøre små ting sammen for at mindes: kigge på billeder, fortælle om gode minder, tegne et kort eller plante et lille træ.
Billedbøger, der kan hjælpe, når I skal tale om at sige farvel
Med den slags historier er det en god idé, at du selv læser bogen først. Så kan du bedre vurdere, hvordan dit barn har det, og om og hvornår I skal læse den. Hvis dit barn er lille, kan du forklare med endnu enklere ord, mens I læser:
- Pipi er blevet en stjerne (4–5 år): Hunden Pipi er død. Toby sørger, mindes og planter et træ til minde om ham.
- Farvel, gamle Buddy (5–6 år): Buddy er ældre end Emma og går langsommere og langsommere. Emma går den sidste tur med ham, og da Buddy er gået bort, gemmer hun minderne om ham et efter et under æbletræet i haven.
- Bedstemors strikkede hue (5–6 år): Bedstemor er død. Huen, hun strikkede, er tilbage og minder barnet om hende.
- Mormors sang er her stadig (5–6 år): Hver aften har mormor sunget den samme sang for at få Tando til at sove. Mormor er blevet syg og død, og hjemme er der så underligt stille. Tando vil aldrig mere høre sangen, indtil lillesøsteren græder hver nat, og han stille synger første linje med mormors melodi.
- Bedstefar Jerns farvel (5–6 år): Den gamle mech, der har fulgt Yuyu gennem opvæksten, skal pensioneres. Yuyu lærer at sige ordentligt farvel. (Denne bog handler ikke om døden. Den passer til børn, der endnu ikke har mistet nogen, og er god til at tale om, hvad det vil sige at sige farvel.)
Du kan finde flere bøger under emnet "Tab og farvel".
Ofte stillede spørgsmål
Skal mit barn med til begravelsen?
Der er ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af barnets alder, personlighed og lyst. Hvis barnet skal med, så fortæl på forhånd, hvad det kommer til at se, og at de voksne måske græder. Sørg for, at en voksen, barnet kender godt, og som er nogenlunde rolig, kan være helt sammen med barnet, og at barnet kan gå ud, hvis det har brug for det. Barnet kan også få en lille opgave, fx at lægge en blomst. Hvis barnet ikke har lyst til at komme med, kan I sige farvel derhjemme ved at tegne et kort eller snakke om den, der er død.
Skal vi have et nyt kæledyr med det samme?
Det haster ikke. Giv dit barn og resten af familien tid til at savne det kæledyr, I havde. Hvis I skynder jer at "erstatte" det med et nyt, kan barnet få en følelse af, at det ikke er i orden at være ked af det. Når hele familien er klar, kan I tale om det.
Hvor længe er mit barn ked af det? Hvornår skal vi søge hjælp?
Alle børn er forskellige. Savnet kan dukke op igen ved højtider, fødselsdage eller på et sted, der vækker minder, og det er helt normalt. Hvis dit barn efter et stykke tid stadig sover dårligt eller ikke vil spise i lang tid, hele tiden er bange for, at det selv eller nogen i familien skal dø, i lang tid går tilbage til at opføre sig, som da det var mindre, uden at det bliver bedre, eller ikke længere kan lege eller gå i børnehave som normalt, så tal med jeres læge eller en børnepsykolog. Hvis dit barn siger noget om at ville gøre sig selv fortræd eller om at ville være sammen med den, der er død, så kontakt en læge hurtigst muligt. Og hvis du selv har det svært som voksen, kan du også søge hjælp.
Kilder
- American Academy of Pediatrics, HealthyChildren.org: How Children Understand Death: What to Say When a Loved One Dies
- American Academy of Pediatrics, HealthyChildren.org: When a Pet Dies: How to Help Your Child Cope
- Child Mind Institute: Helping Children Deal With Grief
- Hospice Foundation of Taiwan: Hvad kan du gøre for dit barn? (på kinesisk)
Når savnet melder sig, kan I læse en historie sammen og stille og roligt tale om det, der fylder. Læsekram har over 600 billedbøger til 2–6-årige, sorteret efter alder. Når dit barn er klar, kan du vælge en bog, der passer til, hvordan det har det, og læse den sammen.




