
Bedstemors strikkede hue
Om historien
Bedstemor er død. Huen, hun strikkede, er tilbage og minder barnet om hende.
Åbn i LæsekramLæs første side
Duoduo elsker at besøge bedstemor. Bedstemor sidder i gyngestolen og strikker
og mumler: »Rundt om, igennem, træk til.« Duoduo mumler med.
Det tager dit barn med sig
Forstå død og savn
Godt at vide som forælder
Man kan forklare døden med ærlige ord, som barnet forstår: At dø er, at kroppen er holdt op med at virke, at det ikke gør ondt mere, og at den døde ikke kommer tilbage (man bruger ikke »hun sover« eller »hun er rejst langt væk«, så barnet ikke misforstår). Når et familiemedlem er død, er det helt normalt at være ked af det, græde, være vred og savne, og voksne græder også. Man kan sige farvel til den døde ved at lægge blomster og tale til vedkommende. At fortælle historier om den, der er død, se på billeder og bruge ting, vedkommende har efterladt (minder), er alt sammen måder at savne på. Når noget er svært, kan man selv prøve at bruge de metoder, den døde har lært én. Kærlighed og kunnen kan gå i arv fra generation til generation. Savnet forsvinder ikke, men dagene bliver lidt efter lidt bedre. Efter læsningen kan man tale med barnet om ting, der får det til at tænke på en, det holder meget af.





