
Næse mod næse, hej!
Om historien
Tani tager med mormor tilbage til maoriernes forsamlingshus. Hun er lidt genert, men lærer at hilse på de ældre ved forsigtigt at røre næsen mod deres.
Åbn i LæsekramLæs første side
Tani kommer med mormor til hendes families forsamlingshus.
Det store røde hus er så smukt.
Det tager dit barn med sig
Lære maoriernes næsehilsen at kende og hilse med respekt
Godt at vide som forælder
Maorierne er New Zealands oprindelige folk. Forsamlingshuset (marae) er stedet, hvor slægten samles. Det store hus (wharenui) i midten har udskæringer og vævede mønstre, der står for forfædrene. Gæsterne venter først ved indgangen og går først ind, når de hører en ældre kvinde synge den lange velkomstsang (karanga). Når de ældre har talt og sunget, hilser alle på hinanden én efter én: Man giver hånd og lader så næse og pande røre blidt ved hinanden og trækker vejret ind sammen. Det hedder hongi og betyder, at man deler det samme livsåndedrag. Før man går ind i det store hus, tager man skoene af. Efter hilsenen spiser alle sammen. "Kia ora" er goddag på maori. Man kan også hilse med blide bevægelser uden at sige noget.





