
Bedstefars fortælling om perlehavet
Om historien
Mariams oldefar var en mand, der dykkede ned til havbunden for at hente perler. Bedstefar tager hende med op på en gammel træbåd og lærer hende bådens sange og at klappe takten. Hun har så meget lyst til selv at finde en perle. Hun åbner den ene østers efter den anden, og de er alle tomme, og hun forstår, hvor hårdt livet var i gamle dage.
Åbn i LæsekramLæs første side
Mariams bedstefars bedstefar var en, der dykkede ned til havbunden for at finde perler.
Bedstefar havde sat en gammel træbåd fra dengang i stand og bundet den ved kajen,
og hver aften tog han Mariam med ombord for at sidde lidt.
Det tager dit barn med sig
At kende perlefiskeriets historie i Golfregionen
Godt at vide som forælder
Langs Den Persiske Golf (Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater med flere) levede mange af at dykke efter perler, før man fandt olie. Hvert år i den varmeste sommer sejlede perlebådene ud i omkring fire måneder. Dykkerne klemte næsen sammen med en lille klemme af horn eller ben, steg ned til havbunden med fødderne på en sten bundet til et reb, samlede østers i en netkurv om halsen og havde læderfingerbøl på fingrene for ikke at skære sig. De holdt vejret omkring et minut ad gangen og dykkede cirka halvtreds gange om dagen. Når de rykkede i rebet, trak manden på båden dem op. Østersene blev ofte først åbnet næste morgen på dækket, og de fleste var tomme. Gode perler var sjældne og blev mest solgt til bådens ejer og til købmænd. På båden var der en særlig sanger, som førte an, og de andre klappede og bankede på dåser som svar. Det hjalp dem med at ro og hejse anker sammen og opmuntrede dem, når de var mest trætte. Senere kom kulturperler, og så blev der fundet olie, så perlefiskeriet stoppede langsomt. I dag deltager unge hvert år i blandt andet Kuwait i traditionelle perlesejladser, og når de kommer hjem, tager familien imod dem med sang på kysten (kaldet "qafal"). Perler og det skinnende lag inde i østersskallen er lavet af det samme (perlemor). Sikkerhed: Kniven, man bruger til at åbne østers, er for de voksne. Ved ebbe skal man have sko på på stranden. Børn må ikke selv dykke i havet. Man holder kun vejret ved siden af de voksne og prøver i en lav skål med vand. Man dyster ikke i, hvem der kan holde vejret længst, i badekar eller svømmebassin.





