
Bedstefars oliventræ
Om historien
Om efteråret hjælper Nara bedstefar med olivenhøsten i Libanon. De ryster grenene, og grønne og lilla oliven falder ned over det hele.
Åbn i LæsekramLæs første side
Om vinteren dypper Nara brød i olivenolien, som bedstefar har sendt. Den dufter godt og er lidt skarp.
Far siger: »Det træ plantede bedstefar, da han var seks.«
Nara er også seks nu. Hun vil selv plukke en oliven og smage.
Det tager dit barn med sig
Lære bedsteforældres hjemegn og glæden ved høsten at kende
Godt at vide som forælder
På terrasserne i Libanons bjerge vokser mange oliventræer, og om efteråret (omkring oktober og november) er det høsttid. Hele familien lægger net under træet, slår let på grenene med lange stokke og samler oliven op med hænderne. På det samme træ er der grønne, lilla og sorte oliven, og jo modnere, jo sortere. Nyplukkede oliven er bitre, uanset hvilken farve de har, og de skal først ridses, lægges i vand, som skiftes hver dag, og så lægges i saltlage og vente mere end en måned, før de smager godt. De fleste oliven skal hurtigt til olivenmøllen, hvor de males og presses til frisk, grøn olivenolie. Hvis man synker den nye olie, kan det brænde lidt i halsen. Oliventræer kan blive flere hundrede år gamle, og små træer skal vente flere år, før de bærer frugt. Bogen lader også barnet lære bedsteforældrenes hjemegn at kende og mærke glæden ved at vente og høste. Efter læsningen kan I lave en libanesisk morgenmad: brød dyppet i olivenolie og za'atar.





