
Flagermusens ekkokort
Om historien
Den lille flagermus Nini flyver for første gang ud af hulen om natten sammen med de andre, og der er helt mørkt rundt om hende. Mor lærer hende: Råb en gang og lyt godt efter. Lyden slår tilbage fra træer og insekter. Den regnfulde nat skal hun finde vej tilbage til hulen med ekkoet.
Åbn i LæsekramLæs første side
Det er mørkt i hulen, og rigtig mange flagermus hænger på hovedet og sover.
Den lille flagermus Nini hænger også på hovedet.
Men hun sover ikke. Hun taler.
Det tager dit barn med sig
At kende ekko og vide, hvordan flagermus finder vej om natten
Godt at vide som forælder
Når lyd rammer noget, kastes den tilbage, og det er et ekko. Jo tættere noget er, desto hurtigere kommer ekkoet tilbage, og jo længere væk, desto langsommere. Mange insektædende flagermus udsender lyde og lytter efter ekkoet for at vide, at der er et træ, en klippevæg eller et lille insekt foran dem (det kaldes "ekkolokalisering"). Deres kald er som regel for høje til, at menneskeører kan høre dem, og "bip" i bogen er en lyd, vi bare lader som om. Flagermus er ikke blinde, men i mørket bruger de mere ørerne. Denne evne har de lidt af fra fødslen, og jo flere gange de flyver, desto bedre bliver de. Mange natsommerfugle har ører og lader sig pludselig falde, når de hører flagermus, for at undslippe. Når det regner kraftigt, kaster regndråberne mange rodede små ekkoer tilbage, og våde flagermus bliver også særligt trætte af at flyve, så flagermus gemmer sig ofte eller bliver i hulen, når det regner. I kalkstenshuler i blandt andet Malaysia bor der tusindvis af flagermus, som om aftenen flyver ud af hulens åbning i lange rækker. Barnet øver sig også i "at sige noget, vente lidt og lytte til andre".





