Kræsent barn? Derfor er børn på 2–6 år kræsne, og 6 måder uden tvang
"Jeg spytter grøntsagerne ud", "Jeg vil kun have ris", "Det ser så mærkeligt ud." Hvert måltid kan føles som en kamp. Men tag det roligt: kræsenhed er en meget almindelig fase hos børn på 2–6 år. Mange børn går igennem den, og det betyder ikke, at I som forældre har gjort noget forkert.

Her kan du læse om, hvorfor børn bliver kræsne, hvad du kan gøre ved spisebordet, og hvilke billedbøger om mad der er gode at læse sammen.
Hvorfor bliver børn kræsne?
- De er på vagt over for ny mad: Børn i den alder siger ofte nej til mad, de ikke har smagt før. Det er en helt naturlig, beskyttende reaktion.
- De er mere følsomme over for smag og konsistens: En lidt bitter grøntsag eller noget blødt og glat kan føles langt stærkere for et barn end for en voksen.
- De vil selv bestemme: Barnet er ved at lære, at "jeg kan sige nej", og mad er et af de få områder, hvor det selv kan bestemme.
- Appetitten svinger naturligt: Efter babyalderen vokser børn langsommere, så det er helt normalt, at de spiser lidt ved nogle måltider.
- De har fået mellemmåltid lige før maden: Har barnet fået mange kiks eller meget juice, er det ikke sultent, når maden kommer på bordet.
Hvad kan du gøre? 6 måder
1. Server en lille bid af det nye først
Læg en lille bid af noget nyt ved siden af den mad, barnet kender og kan lide. Det gør ikke noget, hvis det ikke bliver spist; så prøver I igen næste gang. Mange børn skal have set og rørt ved en ny madvare mere end 10 gange, før de har lyst til at smage. Det kræver tålmodighed.
2. Ingen tvang, ingen bestikkelse, ingen etiketter
"Du får kun is, hvis du spiser dine grøntsager" lærer barnet, at grøntsager er en sur pligt, og at desserten er belønningen. Undgå også at sige "han er bare så kræsen", mens barnet hører det. Så begynder barnet nemlig selv at tro på, at det er kræsent.
3. De voksne bestemmer, hvad der skal spises; barnet bestemmer, hvor meget
Som forælder sørger du for et varieret måltid og bestemmer, hvornår og hvor I spiser. Barnet bestemmer, om det vil spise, og hvor meget, ud fra hvordan maven føles. Tallerkenen behøver ikke blive tom.
4. Lad barnet være med
Handl ind, skyl grøntsager, bælg ærter og dæk bord sammen. Mad, barnet selv har rørt ved og været med til at lave, er det som regel mere villigt til at tage en bid af.
5. Faste tider for måltider og mellemmåltider
Hold faste tider for hovedmåltider og mellemmåltider, og undgå at give snacks og sukkerholdige drikke hele tiden imellem. Er barnet tørstigt, så giv vand. Et barn, der kommer lidt sultent til bordet, har mere lyst til at spise.
6. Gør stemningen ved bordet afslappet
Sluk skærmene, og sæt jer ned og spis sammen som familie. Når de voksne selv spiser forskellig mad med glæde, er det det bedste eksempel. Snak om madens farver, former og lyde. Det virker bedre end hele tiden at sige "spis nu".
Billedbøger til kræsne børn
Når barnet i en historie ser en figur, der modigt smager en bid, får det ofte selv lyst til at prøve:
- En lille bid, prøv! (2–3 år): Priya tager en lille bid af hver ret: gul, grøn, hvid og orange. Næh, hvor smager det godt!
- Den lille tapirs madpakke med huller (3–4 år): Diandian møder et gult æg: først kigger man, så rører man, så lugter man. Har man ikke besluttet sig, siger man det højt, og til sidst smager man en lille bid.
- Madeventyr på natmarkedet (3–4 år): På natmarkedet med far smager de lidt ved hver bod: østersomelet, stinkende tofu, sojabraiserede småretter og lilla sødkartoffelkugler.
- Grøntsagernes hemmelige sted (4–5 år): En kanin høster broccoli i haven og får lyst til at smage den, han selv har plukket.
- Det magiske madkursus (4–5 år): I det magiske madkursus bliver gulerødder til stjerner og peberfrugter til hjerter. Mad, man selv laver, smager bedst.
- Opgavekort til køkkenhjælperen (3~6 år): Ét kort, én opgave. Fra grøntsagsvask til skåle og spisepinde laver I aftensmad sammen.
Find flere bøger under emnet "Mad og ernæring".
Ofte stillede spørgsmål
Mit barn spiser kun ris og nogle få ting. Får det nok næring?
Se ikke kun på ét måltid, men på hvad barnet har spist i løbet af en hel uge. Mange børn spiser lidt ved nogle måltider og mere på andre dage. Hvis barnet har energi og langsomt tager på i vægt, går det som regel fint, når man ser på det samlede billede. Bliv ved med at sætte forskellig mad på bordet, så barnet får mulighed for at vænne sig til den i sit eget tempo.
Skal jeg lave noget andet til mit barn, når det ikke vil spise?
Det anbefales ikke at lave særskilt mad hver gang. Sørg i stedet for, at der altid er én ting i familiens måltid, som barnet gerne spiser. Så er der altid noget, barnet kan spise, og det får samtidig mulighed for at se og smage de andre retter.
Hvornår skal vi tale med lægen?
Hvis barnet ikke tager på eller taber sig, spiser meget få slags mad og færre og færre, ofte får mad i den gale hals eller kaster op ved måltiderne, ofte har ondt i maven eller forstoppelse, eller bliver meget angst, så snart det er spisetid, kan I tale med jeres egen læge. Om nødvendigt kan I også få hjælp fra en diætist eller andre fagpersoner.
Kilder
At spise sammen er vigtigere end at spise op. Læsekram har over 600 billedbøger til børn på 2–6 år, sorteret efter alder, så du kan vælge historier, der passer til det, dit barn går igennem lige nu.





