
Den lille lerkrukke i skibsvraget
Om historien
Mor er undervandsarkæolog. Eleni sidder på båden og ser på skærmen, mens mor på havbunden finder et skibsvrag, der er to tusind år gammelt. Eleni vil så gerne røre ved de gamle skatte med sine egne hænder, men hun lærer den vigtigste regel: Det, der ligger på havbunden, skal registreres omhyggeligt og må ikke bare tages med.
Åbn i LæsekramLæs første side
Eleni har en blå skattekasse.
I den ligger muslingeskaller, havglas og en sten, der ligner et hjerte –
alt sammen noget, hun har samlet op ved havet.
Det tager dit barn med sig
At vide, hvordan man i gamle dage transporterede varer, og at beskytte oldsager
Godt at vide som forælder
Undervandsarkæologer deler først skibsvraget op i felter med snore, måler, fotograferer og tegner og skriver ned, hvor hver ting ligger, for placeringen fortæller også en historie. Gamle skibe brugte amforaer (lerkrukker med to hanke) til olivenolie og vin, og krukkerne stod i rækker i skibets lastrum. Oldsager, der hentes op fra havbunden, skal først ligge i havvand og bagefter langsomt have saltet fjernet. Oldsager, der er fundet i Grækenland, tilhører alle, og man må ikke tage dem med hjem. Man lader dem ligge, skriver stedet ned og beder arkæologer om at komme og se på dem. Blæksprutter bor gerne i krukker og stabler skaller og småsten foran døren. Man dykker altid to og to, og man har luftflasker på ryggen. Børn har redningsvest på både på båden og i havet, og en voksen er ved siden af.





