
Robotten, der altid vandt
Om historien
Bobo vinder alle spil, men vennerne forsvinder en efter en. Han lærer, at man også kan sige "en gang til", når man taber, og så vælger alle en mere retfærdig måde at spille på.
Åbn i LæsekramLæs første side
Ding, ding, bang! Shanes bedstemor har bygget robotten Bobo.
Rund krop, fjederben og en lille stjerne på hovedet.
"Jeg vil lege med! Jeg vinder!"
Det tager dit barn med sig
At vinde eller tabe er ikke det vigtigste, det vigtigste er at lege sammen
Godt at vide som forælder
Barnet lærer at kende følelsen af ikke at kunne tåle at tabe og ser en anden måde at lege på: Spil skal være retfærdige (man må ikke snyde, og man må ikke bruge en evne, de andre ikke har). Når man vinder, skal man ikke blive ved med at råbe, for det gør de andre kede af det. Hvis man er den, der løber længst fremme, er der ingen, der vil lege med én. Når man taber, får man en underlig, blød fornemmelse i maven, og det er helt normalt. Man trækker vejret dybt og siger "en gang til!", så kan legen fortsætte. Det er helt normalt at få lyst til at sige "det tæller ikke", når man har tabt, og det vigtige er, at man selv stopper sig. Når man er meget forskellig i evner, kan man sammen lave regler (som at Bobo skal hoppe på ét ben), så spillet er retfærdigt og sjovt. Bobo taber ikke med vilje, men spiller på en retfærdig måde og accepterer, at man nogle gange vinder og andre gange taber. Sten, saks, papir, hinkeruder og kapløb er lege, som børn leger over hele verden. I Sydkorea har lejlighedskomplekser som regel deres egen legeplads, og om efteråret er ginkgobladene helt gyldne.





