
Elefantbedstemors vej
Om historien
Tørtiden er kommet, og floden er tørret ud. Den lille elefant Nia følger den gamle elefantbedstemor langt af sted, og bedstemor finder vand under jorden ud fra sin hukommelse. Denne gang husker Nia vejen i sit hjerte.
Åbn i LæsekramLæs første side
Floden skvulpede og klukkede, det var Nias yndlingslyd.
Hun rullede snablen sammen og pruttede – fuuh – en strøm af vandsprøjt.
Bedstemor stod ved siden af og viftede langsomt med sine store ører.
Det tager dit barn med sig
Lære om tørtid og dyrs træk og om de ældres visdom
Godt at vide som forælder
Lær om tørtiden på den afrikanske savanne og elefanternes træk: flokken ledes af den ældste elefantko, som husker vandhuller, hun besøgte for meget lang tid siden. Elefanter lugter vand med snablen og graver med fødder og snabel grundvand frem i sandet ved flodens sving i den tørre flodseng. Træerne ved floden er stadig grønne, og det betyder, at rødderne kan nå vandet under jorden. I tørtiden er der meget varmt om dagen, så flokken vandrer ofte om morgenen, om aftenen og om natten og kalder på hinanden med meget dybe rumlelyde. Elefanter kaster støv på sig selv for at beskytte sig mod solen. Noget, der skinner og dirrer på jorden langt væk og ligner vand, kan bare være en luftspejling, som opstår, når lyset bøjer, mens det går gennem kold og varm luft. Mærk også de ældres visdom og erindringer, der gives videre fra generation til generation.





