
Den lille hvals kort over havene
Om historien
En pukkelhvalunge følger mor fra Antarktis' iskolde hav til varmt tropisk vand. De synger på vejen og lærer verdenshavene at kende.
Åbn i LæsekramLæs første side
Sommeren i Antarktis er ved at være forbi.
På det iskolde hav stiger den lille hval og dens mor op — pust! To vandsøjler sprøjter op.
Det tager dit barn med sig
Lære om havene og hvalernes vandringer og vide, at det meste af jorden er hav
Godt at vide som forælder
Det meste af jordens overflade er hav (omkring syv ud af ti dele), og Stillehavet er det største. Pukkelhvaler på den sydlige halvkugle spiser krill i det kolde hav nær Antarktis om sommeren, og før vinteren svømmer de til det varme tropiske hav, hvor de føder og passer deres unger. Turen er flere tusind kilometer lang og tager en til to måneder. Hvalungen følger moren i omkring et år og drikker hendes mælk undervejs. Under den lange rejse spiser hvalmoren næsten ikke og lever af det tykke fedt på kroppen. Hvaler trækker vejret med lunger og må op til overfladen for at få luft gennem blæsehullet oppe på hovedet, og ungerne må op oftere end de voksne. Hvalmor og unge kalder på hinanden med meget svage lyde. De lange, gentagne "hvalsange" synges mest af hanner i det varme hav. Den lille hval, der svømmer tæt ved moren, kan spare kræfter ved at følge den vandstrøm, moren skaber. Undervejs ser man pingviner og isbjerge (Antarktis), albatrosser (store havfugle i de sydlige have), delfiner, flyvefisk og havskildpadder (i det varme hav).





