
Robothundens gåtur
Om historien
Robothunden er faret vild. Mimi tegner et kort: højre ved posten og ligeud ved parken.
Åbn i LæsekramLæs første side
Mimi kommer hjem fra skole og ser en lille robothund foran posthuset.
Den drejer rundt og rundt, og ørerne hænger: »Uuu – bip.«
Det tager dit barn med sig
Kort og retninger
Godt at vide som forælder
Et kort er et billede, tegnet som om man kigger ned fra oven: Huse tegnes som firkanter, veje som lange striber, og tegn (en kuvert for posthuset, en rutsjebane for parken) står for virkelige steder. Når man læser et kort, finder man først ud af, hvor man selv er, og så det sted, man skal hen. Man kan beskrive en rute med pejlemærker (posthus, park, bager) og retninger (ligeud, til højre, til venstre). Højre og venstre følger kroppens retning: Når to står over for hinanden, er min højre side din venstre, så når man viser vej, skal man stå på samme side og se i samme retning. Hvis en vej er spærret, kan man finde en anden vej uden om på kortet. Når man er faret vild, skal man ikke gå rundt på må og få, men stoppe op og tænke sig om og bede en voksen, man kan stole på, om hjælp, såsom postbuddet, en politibetjent eller en ekspedient. Bagefter kan man tegne et kort fra sit hjem til parken.





