
Hvis jeg var en sky
Om historien
Hvad ville du se som sky, fisk eller fugl?
Åbn i LæsekramLæs første side
En sommereftermiddag ligger kaninen Lulu i græsset på bakken.
På himlen svæver skyerne, en efter en, langsomt af sted.
Det tager dit barn med sig
Fantasi og perspektivskifte
Godt at vide som forælder
Fantasien kan føre os steder hen, vi ikke kan komme. Når man forestiller sig noget, kan man først lytte med ørerne, dufte med næsen og mærke med kroppen, så kommer billederne langsomt frem. Man kan se verden fra en ny vinkel: Set oppefra bliver husene helt små, og markerne ligner et lappetæppe. Skyer består af rigtig, rigtig mange små vanddråber, der samler sig. Dråberne bliver større og tungere og falder som regn, og regnen får planterne til at vokse og løber ud i åerne. Fisk trækker vejret med gæller i vandet og kan ikke leve uden for det. Når man kigger op fra vandet, bevæger overfladen sig, og solen går i stykker til lysprikker. Fuglemor leder efter mad til sine unger hele dagen, og det er hårdt arbejde. Hvis man forestiller sig, at man er en anden, forstår man bedre, hvordan den anden har det (at sætte sig i en andens sted). Man kan lede efter former i skyerne, og alle ser måske noget forskelligt. Før sengetid kan man lege fantasilegen »Hvis jeg var …« med barnet.





