
Vores søndag
Om historien
Læreren beder alle om at tegne "min familie". Nicoles familie er kun hende og far, og hun er bange for, at hendes familie er for lille og for anderledes. Om søndagen tager hun og far på picnic i parken og ser mange forskellige familier, og hver familie har sin egen søndag.
Åbn i LæsekramLæs første side
En fredag holdt læreren et hvidt stykke papir op:
»I weekenden skal I tegne en tegning af ›min familie‹
og tage den med om mandagen!«
Det tager dit barn med sig
At vide, at familier ser ud på mange måder
Godt at vide som forælder
Familier ser ud på mange måder: en familie med to mødre, en familie, hvor man bor sammen med bedsteforældre, en stor slægt, en plejefamilie (barnets forældre kan en tid ikke passe på det, og plejeforældre tager sig først af det) og en familie som Nicoles, der kun er far og mig. Historien forklarer ikke, "hvorfor" hver familie ser ud, som den gør, for for barnet er det bare dets familie. Barnet får at vide, at det er helt almindeligt, at andres familier er anderledes end ens egen. Nicole prøver tre gange at få tegningen til at blive "fyldt" (tilføjer ting, tegner far som en kæmpe, tilføjer familiemedlemmer, hun ikke har set), men ingen af dem ligner hendes familie. Til sidst tegner hun noget, de to gør sammen. Efter læsningen kan man tegne "vores søndag" sammen med barnet: Man behøver ikke tælle, hvor mange der er med, men tegner noget, I gør sammen. Når barnet spørger, hvorfor andre familier er anderledes, kan man svare enkelt: "Alle familier er forskellige, de holder meget af hinanden." Man behøver ikke spørge til årsagen. Hvis barnet spørger: "Hvor er Nicoles mor?", kan man sige: "Nicoles familie er far og Nicole. Nogle familier har kun en far, nogle kun en mor, og de er alle hele familier." Man behøver ikke gætte på årsagen og ikke sige "hvor synd".





