
Det lille næsehorn damper af vrede
Om historien
Det lille næsehorn kan ikke se så godt og tror ofte, at de andre griner af ham eller tager hans mudderpøl. Når han bliver vred, styrter han blindt afsted. Hans bedste ven oksehakkeren står på hans ryg og siger: "Stop lige et øjeblik, jeg hjælper dig med at se tydeligt." Det lille næsehorn skal lære at stoppe lidt, inden han styrter afsted.
Åbn i LæsekramLæs første side
Om morgenen går det lille næsehorn Rumle med sin mor hen til vandhullet, og oksehakkeren Pip står på hans ryg.
Hans ører og næse er skarpe, men langt væk kan han ikke se tydeligt.
Det tager dit barn med sig
At stoppe lidt, når man er vred, og spørge, inden man handler
Godt at vide som forælder
Vrede kommer ofte af "at tro": Før man har set eller spurgt tydeligt, har man besluttet, at de andre griner af én eller tager ens ting. Når man er vred, stopper man først (fødderne står stille, man trækker vejret ind), kigger så og lytter tydeligt eller spørger "hvad laver I?". Hvis man styrter afsted, forskrækker eller skader man vennerne, og bagefter siger man undskyld til de venner, man har forskrækket eller skadet. Barnet lærer også om den afrikanske savanne: Næsehorn har dårlig synsevne, men meget skarpe ører og lugtesans. Oksehakkere står ofte på ryggen af næsehorn og zebraer og spiser små insekter (flåter) fra deres krop, og når de ser fare, råber de, som var de næsehornets små vagtposter. Næsehorn elsker at ligge i mudder, som beskytter mod sol og insekter. Vortesvin går baglæns ind i jordhuller. Til de voksne: Når barnet er vredt, forklarer man først ikke noget, men stopper op sammen med barnet. Når barnet er faldet til ro, kan man sammen tænke over: "Var det måske noget, vi så forkert?".





