
Redningshunden Fei
Om historien
Grænsehyrden Fei vil gerne være redningshund sammen med hundeføreren Isabelle, men under træningen bliver han hele tiden afledt af pølser, får og snebolde. På et tåget bjerg er en dreng kommet væk fra sin familie, og han husker, at man skal blive, hvor man er, og vente. Fei skal finde ham med sin næse.
Åbn i LæsekramLæs første side
Feis næse går i gang, så snart den slår øjnene op.
Snus, snus – brød. Snus, snus – græs.
Snus, snus – Isabelles kaffe.
Det tager dit barn med sig
At kende redningshundens arbejde og vide, at man skal blive, hvor man er, hvis man farer vild
Godt at vide som forælder
Redningshunde bruger næsen til at finde menneskers lugt: Lugten driver med vinden, så man skal lede i den retning, vinden kommer fra. Når lugten er svag, løber hunden frem og tilbage for at finde ud af, hvor den er stærkest. I kølig, fugtig tåge bliver lugten længere. Når en redningshund finder et menneske, gør den højt og bliver hos det, til hundeføreren kommer. Hvis man farer vild, skal man "være et træ": blive, hvor man er, ikke gå rundt på må og få og råbe højt. I bjergene skal man holde sig tæt til de voksne. Barnet lærer også at koncentrere sig: Når man arbejder, lader man sig ikke aflede, og efter arbejde kan man lege.





